RetroFed Forums
Your home away from modern life.
[2026-10-01] Madtorsdag
Post Reply
AuthorMessage
AutoMod Bot AutoMod@feddit.dk
Joined: 2024-08-15
Quote

Dette er tråden, hvor man kan snakke løst og fast om alt der har med mad at gøre.

Hvad har du lavet i ugens løb, og hvad står menuen på i weekenden? Uanset om menuen er pasta med ketchup eller créme brûlée, er man velkommen til at dele det

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver torsdag kl 6.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

God lille-fredag og bon appétit!

11   Original
Tralle feddit.dk Tralle@feddit.dk
Joined: 2025-02-17
#2 · Quote Reply

Vil lige slå et slag for blåmuslinger.
Det er dælme nemt, lækkert, og relativt billigt.
Saml dem selv eller køb linemuslinger så havbunden ikke bliver smadret.

Samler du selv skal du lige være obs på diverse alger og overløb

Her lavet med nduja, lidt tomat og sager.

Ud over det røg hovedet af vores to overskydende Maran haner. Lige under 2kg slagtet, begge to, dog ikke meget brystkød på dem (men jeg er vild med bryst/lår fordelingen 🙂)

Måske jeg var lidt for tidligt ude, 18 uger gamle.
Og så er der åbenbart noget med månen og om de har pigge, så de kunne ha været pænere.

Nu glæder jeg mig til at smage.

7
President_Pyrus Moderator President_Pyrus@feddit.dk
Joined: 2023-06-06
#3 · Quote Reply

Jeg lavede mørbradgryde i mandags, og har haft det med i madpakken de tre efterfølgende dage. Det er sgu bare lækkert!

7
Klorofyl feddit.dk Klorofyl@feddit.dk
Joined: 2023-06-06
#4 · Quote Reply

Ikke det helt specielle her hjemme. Fik pastaskruer med skinkestrimler og revet ost over til aftensmad.

5
President_Pyrus Moderator President_Pyrus@feddit.dk
Joined: 2023-06-06
#5 · Quote Reply

Ikke det helt specielle her hjemme. Fik pastaskruer med skinkestrimler og revet ost over til aftensmad.

Mit var heller ikke så avanceret endda. Pasta med en portion kødsovs fra fryseren.

5
SorteKanin feddit.dk SorteKanin@feddit.dk
Joined: 2023-04-27
#6 · Quote Reply

Mit var heller ikke så avanceret endda. Pasta med en portion kødsovs fra fryseren.

Hvis det skal være en konkurrence kan jeg fortælle at jeg spiste rugbrød med pålæg fra køleskabet her til aften!

4
FortressSideDK feddit.dk FortressSideDK@feddit.dk
Joined: 2023-06-10
#7 · (edited) Quote Reply

Aftensmaden I går stod på tarteletter.
Fyld fra en dåse der skulle bruges, tartelet bund fra en lokal bager og med lidt frisk purløg fra køkkenhaven på toppen.
De blev nu meget gode.
Var doven så nøjedes med rugbrød fra bageren i dag :)

3
Tralle feddit.dk Tralle@feddit.dk
Joined: 2025-02-17
#8 · Quote Reply

Hvis det skal være en konkurrence kan jeg fortælle at jeg spiste rugbrød med pålæg fra køleskabet her til aften!

Danmarks mest normale aftensmad (tragisk nok!)

2
Post Reply
Back to top