RetroFed Forum
Your home away from modern life.
[2026-05-17] Hvordan går det og hvordan har din uge været?
Post Reply
AuthorMessage
AutoMod Bot AutoMod@feddit.dk
Joined: 2024-08-15
Quote

Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

15   Original
Nangijala feddit.dk Nangijala@feddit.dk
Joined: 2025-02-28
#2 · Quote Reply

Var hjemme hos en af mine søskende i går. Det var første gang vi sås siden vedkommende ringede og fortalte at vores mor er blevet sparket ud af familien.

Det var også første gang, vi var sammen helt uden vores mors indflydelse.

Helt utroligt så problemfrit og afslappende det kan være. Jeg er så lettet.

Jeg legede med børnene, nussede med hundene og kæreste og jeg snakkede med søsken og dennes ægtefælle. Det var så rart det hele. Så normalt og hyggeligt.

Vi har aftalt at vi skal ses igen lidt oftere og bygge videre på det vi har. Det bliver noget andet end det har været tidligere. Mere frit og rummeligt. Det elsker jeg, at vi faktisk kan nu!! 😃

Jeg havde ikke skyggen af ængstelighed, da vi kørte hjem. Er heller ikke ængstelig i dag. Det plejer jeg ellers altid at være når vi har besøgt min familie gennem årene. Min søsken havde det på samme måde.

Måske jeg kan få dem over på Signal så vi kan sende billeder og memes og sange til hinanden. Sådan noget har jeg altid været misundelig over at andre søskende har kunnet med hinanden. Måske kan vi få de andre med på Signal og lave en familiechat! Har altid gerne villet prøve sådan noget. Hvor man bare hygger og deler og er åndssvage sammen. Et skridt ad gangen, selvfølgelig. Jeg er bare lidt oppe og køre over tanken om at det måske kan blive pisse fedt mellem os nu, hvor vores forældre er pillet ud af ligningen. For jeg ved, at vi alle sammen gerne vil hinanden, men aldrig rigtig har kunnet det fordi min mor er en sygeligt jaloux, manipulernede og kontrollerende edderkop.

Nåh, men det var bare en lille update. Jeg er mega glad i dag, for dette scenarie har jeg oprigtig gået og drømt om i minimum 15 år og et eller andet sted tættere på 20. Troede ikke, at jeg nogensinde ville kunne være ægte tæt med mine søskende før min mor døde, men jeg er så glad for, at jeg tog fejl og at vi endelig er ved at finde hinanden igen. ❤️

9
Dreamer95 feddit.dk Dreamer95@feddit.dk
Joined: 2025-04-03
#3 · Quote Reply

Det har været en ret mærkelig uge.
6 arbejdsdage I streg og alt for lidt søvn hele uge, førte til at jeg lidt ramte en mur onsdag.
Set føles lidt som om jeg har brugt det meste af min fritid siden på at sove.
Men jeg har da alligevel formået at læse en bog færdig, brodere en ok mængde og se venner og familie, så lidt har jeg da været vågen.

Jeg elsker mit arbejde, men jeg føler også at det begynder at fylde for meget i mit liv, så jeg forsøger at gøre en aktiv indsats på at få det til at fylde mindre, så jeg har mere energi til det der ægte betyder noget.

7
Post Reply
Back to top