Hey fedheadz parents - og andre kloge hoveder 😅

Vi har det lidt udfordrende herhjemme efter den lille ny er kommet. De to store børn på 2 og 4 år reagerer begge kraftigt.

Den 2-årige er, som 2-årige jo ofte er, med skrigen, et stort behov for mor og en generelt mere voldsom adfærd. Det kræver, at vi er meget opmærksomme på timing, tæt kontakt, leg og ro omkring ham.

Den 4-årige reagerer endnu stærkere. Hun er begyndt at regressere: Hun sutte tommelfinger, klude og bamser, laver lyde og bruger ikke længere sproget til at forklare sig. Derudover magter hun næsten ingen krav eller forventninger, hun kan hverken håndtere spørgsmål eller valgmuligheder.

Jeg ville gerne høre, hvordan I andre har håndteret lignende situationer med søskende, og hvordan I har fundet tid til at sikre, at moderrollen ikke bliver det altoverskyggende. Jeg vil rigtig gerne give hende mulighed for at være kone og sig selv, men det er svært. På den ene side har hun svært ved at give slip, og på den anden side er den lille ny meget afhængig af hendes mælk.

En helt vildt træt far 💛

🫶🫶🫶🫶🫶

Føler med dig i dit dilemma. Har desværre kun ét barn og ingen svar.

Det lyder mega hårdt for jer lige nu. Jeg er sikker på i nok skal navigere i det. Husk at det er en periode, børnene bliver ældre og finder deres plads. Al medfølelse herfra.

Tillykke med den nye ( tror jeg har skrevet det en gang, men så får du den bare igen :)

Regressionlogikken må være, at hvis jeg også er lille, får jeg samme betingelsesløse opmærksom som babyen.

Hun er på overarbejde da den nye familiestruktur omvælter hendes univers. Hun kravafviger fordi hun kognitivt er overbelastet. Fjern evt valgmuligheder. Lad være med at spørge om hun vil have banan eller æble. Bare giv en af delene. Støt, hjælp, tryghed, ro, kravtilpasning, kærlighed og kram.

Den topriges reaktion skal nok ses som separationsangst. Hun klamrer sig til mor. Tryghed, ro og kærlighed og kram :)

Er ikke helt sikker på hvad du mener med det med at sikre, at moderrollen ikke bliver det altoverskyggend. Vi er bare avancerede dyr, og din kones instinkter virker. Pris dig lykkelig over det. Hele din familie virker som den skal, og dine børns reaktion er naturlig og sund (;

Jeg ville ikke forsøge at ændre noget. Ville flyde med strømmen og gøre det der er lettest og mest naturligt. I perioder er man tæt på 100 % forældre og 0 % par og 0 % sig selv.

Åh, jeg føler med dig. Jeg kan huske jeg har stået med min nyfødte i slynge, i et forsøg på at amme skjult og en knap 2årig insisterende hængene om min hals, mens jeg forsøgte at handle ind. Jeg føler ikke jeg kunne gøre andet end at affinde mig med at mor var alt jeg var en tid, og at det var alt opslugende.. mit krop og tid tilhørte børnene. Jeg har intet andet råd end at gøre hvad man kan for at være i det, acceptere det. Minde sig selv om at det er en periode, og at alt ens energi går til det gode formål at skabe elskede og fuldkommende små individer.

Vis det nogen trøst så så jeg alle reaktioner du nævner hos min ældste også, da hun som næsten 2årig fik sin lillesøster, og hun kunne ikke fungere bedre end hun gør nu ♥️ samme med den mindste.

Tak 😊 jeg var også træt og brugt i går, så havde brug for lige at komme af med det. Og lige høre om det hele er normalt. Selvom jeg nok godt ved det!

Det lyder 1-1 som det min kone oplever denne gang, gjorde din partner noget der gjorde det lidt nemmere at være i?

Tusind tak, måske igen 😅 der er helt fantastisk med alt den indre ro man skal finde og bare være forældre 120% hah.

Jeg tror du har så ret, og tak, bhv var bekymret for alt muligt, men jeg er enig, selvfølgelig spejler hun i behovet for tættere kontakt og det får de to små ved at handle som de gør. Jeg observerede igår og det var faktisk mere tydeligt end jeg først antog.
Jeg spurgte hende her til morges om hun gerne ville se noget for store piger, og nu kører MGP show og det er hun helt vildt glad for.

Vi ændrer ikke noget for nu haha ;) måske prøver jeg lidt mere at spørge indtil hvad konen ønsker end at regne ud hvad hun gerne vil.

💛 det er jeg også, men tak!

Men det var nok du lige tog tid til et svar 🌻

God weekend :)

Lige over ;-)

Heh ja, nogle gange har man lige brug for at stikke en føler ud og se om man står i normalt eller unormalt kaos... For det kan føles lige voldsomt nok.

Det lyder 1-1 som det min kone oplever denne gang, gjorde din partner noget der gjorde det lidt nemmere at være i?

Vi stod desværre i den situation at min mand havde en efterfødselsreaktion. Selve fødslen var voldsom... med viklet navlestreng på baby, blodtab hos mig mm. Pludselig stod der en bunke læger og sygeplejersker om mig, og det var rigtig skræmmende for ham at stå passivt og se på. Så han formåede ikke at se eller aflaste mig den efterfølgende tid.

Ærligt, så tror jeg aldrig situationen kunne havde været mindre opslugende.. da noget der var sværest for mig var at min krop ikke rigtig var min egen - søvnen styrede børnene, amning og konstant kontakt berøring. Kunne han havde gjort noget var det nok bare at syne af mere overskud så jeg kunne ligge noget ansvar fra mig emotionelt (men det også svært og urimeligt at forlange) og lade mig sove, og tage et laaaangt bad nu og da, mens han var 100% på børnene 😆

Men vigtigst er det nok bare at begge kan acceptere at nu er det sådan, og hver især gøre sit for det hænger sammen, lytte til hinanden, især når man ikke er sit bedste og finde hinanden som par igen på den anden side. Forældrerollen er bare virkelig intens til tider...

Det lyder virkelig hårdt Dx har ikke nogle gode råd og virker til at andre allerede har klaret den del, men en stor krammer til dig og til resten af banden derhjemme! Forhåbentligt er det kun en periode, som føles mega uendelig ligenu, men har stabiliserer sig om nogle måneder når de store har vænnet sig til den nye verdensorden, hvis man kan sige det sådan. Føler med jer alle sammen! ❤️ ❤️

Ikke at det betyder noget, men blev selv storesøster som 3årig og jeg kan huske hvordan jeg både var mega glad og pisse jaloux. Især det der med at nu skulle den lille sove i MIN tremmeseng 👁👄👁 motherfucker. Men det bliver jo godt igen når alle har vænnet sig til den nye virkelighed. Det føles bare uendeligt når man er i det, tænker jeg Dx

Tak ✨

Det undrer mig ikke lille dig har stået der med hovedet på skrå over den lille der ligger der i din seng. Hæh. "Whats this???"
Ja det blir nemlig virkelig virkelig godt en.... Nej det er virkelig godt nu, lige nu sidder vi alle og ser noget DR stille TV halløj med rolige rollinger og spiser snacks. 💛 det kan noget.

Okay vildt.

Min kone kan ikke selv levere børnene, så første gang var ekstrem voldsom for os (alle gange er voldsomme, men lægerne er forberedte og det kører bare!), konen kan ikke igangsætte og efterfølgende sidder moderkage fast, skal opereres ud. Dertil var første også for tidlig født, med det, plus moderkage der sad fast og en frygtelig masse blod og den lille kunne ikke få lungerne igang var det voldsomt og jeg forstår godt jeres situation.
Jeg har klart noget ubearbejdet der, for hver gang så... Ja... Det er hårdt 💛

Heldigvis fik jeg ikke værre knaster af det, føler med jer over det i var igennem også efterfølgende 😊

Også til hvad det handlede om... Ja, dette:

vigtigst er det nok bare at begge kan acceptere at nu er det sådan, og hver især gøre sit for det hænger sammen, lytte til hinanden, især når man ikke er sit bedste

Der er nok ikke meget andet end rumme og være til stede, og bare have tankerne 😊 tak!

På en og samme tid vsr det at blive storesøster en voldsom blanding mellem. Pludselig at opleve at ville beskytte noget, som er mindre end dig selv, elske det højere end noget i hele verden og samtidig foragte at de får al opmærksomheden nu, lol. Det er nogle meget store følelser i en meget lille krop som er næsten umulig at forstå og håndtere, så jeg føler virkelig med jeres to ældste. Sådanne modstridende følelser er sgu et trip når man ikke har prøvet det før, men så er de jo heldige at de har en god mor og far, som gør deres bedste for at alle kommer igennem denne periode <3

Lyder smadder hyggeligt at I har lidt familieafslapning foran skærmen. Jeg synes I gør det godt, baseret på de ting du fortæller! Har hørt så mange historier fra børnefamilier, hvor der er perioder med kaos og omvæltning hvor man nogle gange tænker "Hvordan fanden kommer de igennem det der??" Men det gør de. Alle sammen. Hver gang. Mennesker er simpelthen sådant et syret dyr.

Kram til jer alle!

Lyder som en voldsom omgang. Den slags sætter spor, selvom det ender godt...

Min første gik fuldstændig efter bogen, så at det gik så voldsomt for sig med nummer 2 var et chok. Jeg har ikke modet til at gøre det flere gange... Om det er på grund af oplevelsen der, eller jeg bare har det rigtig godt med 2 børn ved jeg ikke helt, men nok en blanding.
Så synes godt nok i er seje i fortsætter- respekt til det, og håber lidt mere ro indfinder sig snart og løbende 💚

Det oplagte er at du en gang i mellem tager de 2 store eller alle 3 på tur ud af huset. Det behøver ikke være heldags udflugter eller noget særligt, bare en kort tur i trækvognen ned til parken for at se på ænder eller på legepladsen. Så får din kone et lille afbræk, hvor hun kan være sig selv derhjemme uden at skulle deltage i alting og forholde sig til hele familen. Hvis din kone har pumpet mælk i flasker eller I bruger modermælkserstatning, så kan du også tage den mindste alene, så de 2 andre får alenetid med mor.

Hvis der er nogle bedsteforældre, så kan det også være en god ide at få dem på banen, hvis de kan være til nogen hjælp. Der skal I være ret tydelige om jeres forventninger til dem. Jeg fik ikke ret meget hjælp fra den kant, fordi det nærmest blev mere besværligt at have dem på besøg når de skulle have vores hjælp til alting.
Det er nok nemmere når de bliver lidt større.

hun kan hverken håndtere spørgsmål eller valgmuligheder

Det her er mere generelt. Lad være med at spørge børn om alting. Jeg ved godt de fleste gør det for at virke inkluderende og give medbestemmelse eller fordi det virker mere pædagogisk at spørge, men det stresser dem unødigt.

En 4 årig skal ikke tage stilling til om de skal flyvedragt på. Det er den voksne som skal fortælle barnet "Du skal tage flyverdragt på nu." Lad være med at spørge om noget hvor de reelt ikke har et valg, og slet ikke hvis resten af familien står og venter på at den lille skal finde det rigtige svar før I kan komme videre.

Børn trives bedre i faste rammer. De skal bare kende rammerne i forvejen. Så i stedet for pludseligt at spørge "Skal vi tage over til bedstemor?" og få en nedsmeltning, så forbered dem hellere dagen inden: "I morgen efter børnehave så skal vi besøge bedstemor". På vej til børnehaven gentager du:" Husk at vi skal besøge bedstemor i dag efter børnehave." Det virker med garanti.

Fik lige en lidt skør tanke, jeg kender folk der underviser i hvordan man forholder sig til gidselsituationer, og det er meget noget med at afgive kropslig kontrol men fastholde mental kontrol. Måske man kunne finde inspiration i den slags undervisningsmateriale hvis I kan finde det.

Mange kærlige kram og stor respekt. Jeg vil give et råd der er meget smerteligt. Sæt en telefon til at optage jeres morgenrutine, bare lyden, og lyt det så igennem sammen fra ende til anden om aftenen. lyt efter hvor mange "krav" i stiller, eks. spørgsmål. Indentificer alt hvad de to unger på 2 og 4 SKAL gøre i løbet af en morgen og kom i tanke om hvordan i gør det indlysende for dem at de skal ske uden at stille krav om morgenen, (eksempelvis læg tøj klar aftenen før sammen med barnet eller hvad nu poderne kriser over). Prøv så at afvikle en morgen med mindst muligt stimuli, tæt på ingen snak, ingen radio, ingen Ipad. Se hvad der sker. Giv mit eksperiment et forsøg, jeg lover at i bliver klogere. Mange kram igen, fra en faderfælle der har været lige der.

Det gør vi egentligt stort set i forvejen, der var to krav i løbet af morgenen - den ene var da den 2 årige ikke skulle spise hundenes mad og den anden var da begge skulle ud og børste tænder.
Af spørgsmål er lidt blandet, af hvad vi definere som spørgsmål, men af store var der for den 2 årige, om han hellere vil have kanel (havregrød) end abehjerne.

Dertil er alt meget strømlinet og ens hver morgen. Tiden efter morgenmad kan godt gøres anderledes. Men det handler om, at jeg skal ordne udenfor, der er den 2 årige med, imens den store er inde.
Da hun allerede her var en smule overstimuleret og der var lige nogle minutter hvor hun var "alene" da mor skulle skifte den lille færdig under gråd.

Bruger din ide mere, selvom vi allerede er meget igang med at gå hverdagen igennem.

Men tak 😊

Jeg tror også det her handler om, det 'bare' er rigtig hårdt at gå fra 2 til 3 for de små, når de er så tæt på hinanden.

💛

Hah, du er konge! Godt at have humoren med.
Low arousal pædagogik er fantastisk også til helt almindelige børn(og voksne).
Det lyder som om i gør det ret godt. Jeg skal ikke gøre mig selv hellig, det er længe siden vi optog vores konfliter og lyttede dem igennem og jeg er sikker på at vi kunne have godt af sådan en runde mere, nogle morgener er jeg parat til at rive mit hår ud over at den 7 årige er næsvis og ubehjælpsom. Det gør virkelig ondt at høre udefra hvor sur og skuffet jeg lyder når noget ikke går min vej, når jeg tænker mig selv som en person med en ja-hat. Som årene går bliver jeg bliver mere og mere opmærksom på at jeg sætter en stemning ubevidst.

@Sommerhaven Vi står lidt i samme situation. Vi har en nu 1-årig, og så er der 8-årige storesøster. Hun har reageret MEGET kraftigt på det seneste, Hylen og skrigen, slår og kaster med (bløde) ting. Hun mangler opmærksomhed. Baby har separationsangst og kræver konstant tilstedeværelse, så der er næsten altid en forælder. Den anden forælder tager sig af ting som aftensmad og oprydning. Og så har vi storesøster, som er totalt selvkørende, men forsømt. Vi tager nogle dage i weekenderne hvor vi fokuserer på hende. I det daglige forsøger vi at afsætte lidt tid med hende, hvor vi kan læse eller bygge lego eller andet, som er kvalitetstid sammen. Det er alt sammen ret nyt, så vi håber stadigvæk på en forbedring.

Det er virkelig rart, at høre fra andre der kender til det. Håber i er ok i det, det kan være hårdt.

Efter vi har skruet ned og er meget mere til stede, går det meget bedre. Jeg har også fået lidt hjælp fra arbejdet til at flexe tiden.
Jeg glæder mig til weekenden hvor hende og jeg skal slappe af sammen og på tur.

Hvordan går det hos jer?

Det har været godt at lytte igennem, vi skruer mere ned og er meget mere opmærksomme på alle. Især faktisk sprog brug 😅 far her kan være lidt for firkantet, men samtidig er vi enige om det også virker. Det er i hvert fald klare rammer.

@Sommerhaven Vi tog en tur i svømmehallen. Jeg tør ikke sige, at det går bedre, det svinger jo en del. Men vi har meget fokus på hende, og har ikke haft nogen helst store udbrud de sidste par dage. Det kommer måske også af, at vi er blevet bedre til at gribe dem i opløbet og kan de-eskalere.

Fedt at det virker! Min oplevelse var også at vi begge fik en mulighed for at se os selv ude fra og komme mere på samme side.

Stærkt, det lyder som den rette vej 😊