RetroFed Forum
Your home away from modern life.
Halfdan Rasmussen. Yndlings digt. Noget om at være.
Post Reply
AuthorMessage
Sommerhaven feddit.dk Sommerhaven@feddit.dk
Joined: 2025-05-16
(edited) Quote

Jeg var faktisk i tvivl om, hvor den her liiiige skulle smides. Men...

Vågnede simpelthen i morges med et af mine yndlingsdigte fra Halfdan Rasmussen i hovedet:

Noget om at være

Jeg er mig der er ham der er ham der er mig
og mit jeg det er mig ikke dig.
Hvis en anden var mig ku det godt være dig
der var mig hvis jeg ikke var mig.
Det er klart det er rart jeg gik hen i en fart
og blev ental i første person.
Det er trist for enhver som har fødselsbesvær
og går rundt og slet ikke er noen

Der er noen der er noen som har glemt hvem de var
skønt de er hvad de var da de kom,
for de kom da de blev hvad de var og de var
hvad de blev, hvis man vender det om.
Men hvis nogen er ingen og ingen er den
som er ufødt og altså fortabt,
kan han ikke så godt kræve livet igen
da han hverken er til eller skabt

Jeg er glad jeg er mig for hvis ingen var mig
var det slet ikke mig der var glad,
og hvis ingen var glad for at være som jeg
var det trist og jeg ved ikke hvad
Men såfremt man blir født som en brik i et spil
og Vorherre tar fat på en leg
hvor han spør hvem man syns man bør være og vil,
er det klart jeg vil helst være mig

....

Tak for dig Halfdan Rasmussen.

Ha en dejlig dag der ude 😊

12   Original
SorteKanin feddit.dk SorteKanin@feddit.dk
Joined: 2023-04-27
#2 · (edited) Quote Reply

Tankevækkende! Og godt. Jeg er fan.

Du skal bruge et \ for at lave linjeskift forresten:

Jeg er mig der er ham der er ham der er mig
og mit jeg det er mig ikke dig.
...

1
Sommerhaven feddit.dk Sommerhaven@feddit.dk
Joined: 2025-05-16
#3 · Quote Reply

Tankevækkende! Og godt. Jeg er fan. Du skal bruge et \ for at lave linjeskift forresten: Jeg er mig der er ham der er ham der er mig og mit jeg det er mig ikke dig. ...

Uh takker bøvlede noget med det. :) retter lige

2
TwoTiredMice feddit.dk TwoTiredMice@feddit.dk
Joined: 2025-12-25
#4 · Quote Reply

Tak for opslaget Sommerhaven.

Forfriskende at starte dagen med nogen som gerne vil dele et digt de holder af.

Jeg får læst for få digte, selvom jeg tidligere har nydt det og selv skrev en del, som var mit udløb for tanker og følelser.

3
Nangijala feddit.dk Nangijala@feddit.dk
Joined: 2025-02-28
#5 · Quote Reply

Elsker det digt. Vil ikke sige at jeg kan det uden ad, men det er lidt som en sang, hvor man husker ordene når man siger dem højt.

3
Sommerhaven feddit.dk Sommerhaven@feddit.dk
Joined: 2025-05-16
#6 · (edited) Quote Reply

Elsker det digt. Vil ikke sige at jeg kan det uden ad, men det er lidt som en sang, hvor man husker ordene når man siger dem højt.

Smid gerne dit yndlings op fra gemmerne en dag, ville elske at læse.

3
Sommerhaven feddit.dk Sommerhaven@feddit.dk
Joined: 2025-05-16
#7 · Quote Reply

Tak for opslaget Sommerhaven. Forfriskende at starte dagen med nogen som gerne vil dele et digt de holder af. Jeg får læst for få digte, selvom jeg tidligere har nydt det og selv skrev en del, som var mit udløb for tanker og følelser.

:)

Smid gerne noget op du har skrevet en dag. Kunne være fedt at dykke ned i.

2
Nangijala feddit.dk Nangijala@feddit.dk
Joined: 2025-02-28
#8 · Quote Reply

Smid gerne dit yndlings op fra gemmerne en dag, ville elske at læse.

Men det er jo lidt som at skulle pege på sit yndlingsbarn xD
Kan dele dette, som nok mere er et citat end et digt, men jeg har altid betragtet det som poesi:

"Man vill bli älskad,

i brist därpå beundrad,

i brist därpå fruktad,

i brist därpå avskydd och föraktad.

Man vill ingiva människorna något slags känsla.

Själen ryser för tomrummet och vill kontakt till vad pris som helst."

  • Hjalmar Söderberg
3
TwoTiredMice feddit.dk TwoTiredMice@feddit.dk
Joined: 2025-12-25
#9 · (edited) Quote Reply

:) Smid gerne noget op du har skrevet en dag. Kunne være fedt at dykke ned i.

Da jeg læste dit digt i dag, inspirerede du mig til at finde mine gamle digte frem.

De blev skrevet af unge 22-årige mig, midt i en depression og med kærestesorger. Det kan selvfølgelig være lidt pinligt at læse sådan noget igen, især fordi jeg ikke havde erfaring med at skrive digte, og ikke gik op i digtning som en disciplin, udover at det var et udløb for mig.

Men det var egentlig rørende at følge progressionen i mit helbred igennem digtene, hvor jeg kan se i de sidste digte jeg skrev, at de indholdt håb og mod.

Du kan få mit første digt her, selvom det er lidt . Det var et digt som aldrig blev forfinet, det var som én lang tankestrøm der blev skrevet ned på én gang, så det fremstår en smule rodet og repetitivt, men det fik lov til at være som det var.


Om natten lyser stjernerne
Jeg rækker ud efter dem
Men de er allerede døde
Jeg famler i blinde efter hvad allerede er dødt
Jeg har ikke indset det
Som jeg står i min rus
Alt jeg har, er småmønter i min lomme
De rasler som jeg går
Jeg bliver påmindet om hvad allerede er brugt

Småmønter, hvad der er tilbage
Snart er de opbrugte
Men jeg holder fast i dem
Måske en dag jeg kan bruge dem
Men stjernerne er allerede døde
Og alt jeg har, er småmønter

Jeg burde lægge dem fra mig
Men måske de kan bruges en dag
En dag er de måske guld værd
Men alt de gør, rasler.
De rasler og lysår vil gå
Før jeg forstår alt de er
Er raslen og tyngde
En påmindelse om noget som er dødt

Nogen gange kigger jeg på dem
Brugte og uden værdi
Jeg kan ikke gå i banken og hæve dem
De forstår ikke de har værdi
Måske jeg skulle smide dem ud
De er døde men i min lomme rasler de
De er et bevis på liv som før har givet mig tro
Måske er alt jeg mangler er ny tro

Jeg burde kigge mod solen
Selvom den blænder mig
Det er bevis på liv
Men alligevel kigger jeg væk
Og ser mod de stjerner der stadig lyser
Om natten lyser de
Om dagen venter jeg
På det smukke i de stjerner
Som allerede er døde

2
Sommerhaven feddit.dk Sommerhaven@feddit.dk
Joined: 2025-05-16
#10 · Quote Reply

Da jeg læste dit digt i dag, inspirerede du mig til at finde mine gamle digte frem. De blev skrevet af unge 22-årige mig, midt i en depression og med kærestesorger. Det kan selvfølgelig være lidt pinligt at læse sådan noget igen, især fordi jeg ikke havde erfaring med at skrive digte, og ikke gik op i digtning som en disciplin, udover at det var et udløb for mig. Men det var egentlig rørende at...

Tusind tusind tak for at dele. Jeg kan næsten mærke hvor du var i livet.

De forstår ikke de har værdi
Måske jeg skulle smide dem ud
De er døde men i min lomme rasler de

Stærkt.

2
Sommerhaven feddit.dk Sommerhaven@feddit.dk
Joined: 2025-05-16
#11 · Quote Reply

Men det er jo lidt som at skulle pege på sit yndlingsbarn xD Kan dele dette, som nok mere er et citat end et digt, men jeg har altid betragtet det som poesi: "Man vill bli älskad, i brist därpå beundrad, i brist därpå fruktad, i brist därpå avskydd och föraktad. Man vill ingiva människorna något slags känsla. Själen ryser för tomrummet och vill kontakt till vad pris som helst." Hjalmar Söderberg

Tak, super stærkt! Vidunderlig slutning.

2
Post Reply
Back to top