En talemåde der måske virker lidt bedaget, al den stund at vi ikke længere selv spinder, men jeg synes nu den er ret fed. Den udtrykker selvfølgelig at opfindsomheden og evnerne ofte vokser, når man bliver trængt op i en krog eller er max presset...

Urelateret:
I øvrigt, hvis andre har nogen selvopfundne begreber, er de meget velkomne til at lægge dem op. Jeg har stadig nogen til "ugens selvopfundne ord", men nogen af dem er måske lidt noller altså. Typisk sker den sproglige udvikling jo organisk, men altså, der er noget lidt sjovt legende poetisk over bare at opfinde nye ord. Sådan en lidt Yoko Ono-agtig sammenblanding af kunst og livsverdenen, synes jeg...