Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

Jeg blev fyret og fritstillet i denne uge.

Det kom som et lyn fra en klar himmel, for jeg havde rigeligt at se til og en klar plan for hele 2026 og godt ind i 2027. Jeg var og er vellidt og kendt som hjælpsom og en der kan sit kram, på tværs af hele firmaet og fra top til bund i hierarkiet.

Jeg er uden tvivl den der kender "min" applikation bedst og har, med en enkelt undtagelse (min mentor), oplært og trænet alle i firmaet der har arbejdet og arbejder med applikationen, i over 4 år.

Men sparekniven svinges og nearshoring er billigere end dygtige videnstunge medarbejdere i Danmark. Og da jeg selv har oplært alle der kunne tænkes at skulle løfte mine opgaver nu, et jeg overbevist om at min applikation er i gode hænder, når først støvet lige har lagt sig.

Jeg er egentlig mest bare skuffet over ledelsen, ikke rigtigt hverken sur eller depri eller fortvivlet. Jeg har allerede et par ansøgninger ude til nogle spændende stillinger, så jeg ser hvad der sker.

Og så har jeg lige fejret min 40 års fødselsdag sammen med familien 😊 Ren hygge, grin og røverhistorier over fantastisk mad og vin, det kan sgu noget.

Så trods alt fnidder med job og fyring er jeg positiv og afklaret med at det ikke er mig den er gal med, det er bare endnu en firmaledelse der ikke værdsætter deres medarbejderes talenter.

Ferie er ikke bare en pause fra hverdagen. For mig er det også et rum til at reflektere over, hvordan vi lever vores liv, både som individer og som en del af et større fællesskab. I år, hvor jeg står midt i en "omskoling" ift mere bæredygtig have og en ny fase i mit liv, er ferien også en mulighed for at genvinde overskuddet til at tage vare på mig selv, mine relationer og den verden, jeg er en del af.

Ferien er en chance for at praktisere det, jeg prædiker i en anden kontekst: at forsøge selv på restaurant, at spise sæsonbetonet, vegansk/vegetarisk ud fra de planetære grænser, og undgå det ultraforarbejdede.
Jeg har virkelig stor respekt for de gode, velsmagende og imødekommende muligheder Tyskland tilbyder.

Derfor bør jeg også når nu det er valg, reflektere over, hvordan vi som samfund kan blive bedre til at imødekomme individuelle behov i Danmark. Uanset om det handler om spisevaner, klimavalg eller bare at finde rummelighed i en travl hverdag.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan vores samfund kunne se ud, hvis vi prioriterede ansvarlighed og fællesskab højere. Fra min optik manglende engagement i den grønne omstilling til de udfordringer, jeg så i mit AKT arbejde i børnehøjde, er der så meget, der kunne være bedre. Men ferien er også en påmindelse om, at forandring starter med os selv, med de valg, vi træffer hver dag, og den måde, vi møder hinanden på.

Mit håb for ferien - og for året - er at finde en balance mellem familielivet, mine mange projekter, en smule aktivisme og hvile; mellem at tage ansvar og at give slip. At huske, at det er okay ikke at være perfekt, men at det er vigtigt at gøre, hvad man kan. Og måske, bare måske, at inspirere andre til at gøre det samme.

God dag til jer alle!

Stort tillykke med fejringen, ser selv frem til den næste runde (de 40).
Dejligt det var en god oplevelse.

Hvor ærgerligt med fyringen, det er aldrig nogensinde rart, og sætter mange tanker og ting i perspektiv. Jeg håber du får god mulighed for, at reflektere og finde nye spændende veje.
Find et sted der værdsætter dit hoved og de skønne tanker du har i denne verden!

De sidste 2 uger føles som om de har været en måned hver.

Der er en del drama blandt ledelsen på arbejdet, og som altid blev jeg trukket ind i det og kom til at vælge side.
Det resulterede så i, at jeg sidst på ugen sidste uge fik at vide, at den omstruktureringen der skulle føre til min forfremmelse er droppet.

Hvilket er fair nok, man kan ikke forvente at være en del af en testordning når man har HR indover en konflikt. Men kæft det gjorde alligevel ondt, selv om det på ingen måde er en kommentar på mit arbejde eller mine kompetencer.

Og så har jeg selvfølgelig fået hævet den der monster influenza med hjem i denne uge... så der har været mindst 1 dag, hvor katten var den i husstanden som bevægende sig mest og sovet mindst.

Hektisk uge igen igen. Nåede min tossede deadline. Sov ikke så meget og weekenden røg på at lave opgaver. Endte med at være så træt at jeg konstant sad og nikkede ind og ud af bevidstheden, hvilket førte til nogle ret syrede småfejl, som jeg måtte rette når jeg vågnede igen.

Fredag kollapsede jeg da jeg kom hjem og brugte det meste af i går på at stene film og bare dovne den.

Så kunne jeg se at jeg havde modtaget en opringning på Signal og mange beskeder fra min bedste veninde og da jeg tjekkede var hun sådan: du skal ikke være bekymret, men vi bliver bombet af Iran pt. Jeg ringer lige til dig når min McD er kommet.

Mig: 🫠 wat.

Så vi havde en masse snakken frem og tilbage og et videoopkald og hun fortalte lidt om hvordan det gik og at hun ikke gad arbejde hjemmefra i morgen (deres weekend er lidt forskudt af vores, så de går på weekend om torsdagen og tager på arbejde om søndagen. Hendes far sad vist og spillede call of duty eller sådan noget og hendes mor broderede mens hendes søster tog en lur og min veninde var ved at få trofæer i Final fantasy eller sådan noget.

"Ja altså, bomberne føles lidt som om nogen taber et eller andet nedenunder. Kattene er ligeglade."

Vi aftalte at hvis hun dør så vander jeg en lille guldkamel hun gav mig engang så hun kan level up i janna.

Pænt vild måde at starte ramadanen på, wtf.

Tillykke med fødselsdagen; godt med godt selskab, god mad og vin i sådan en uge.

Virkelig imponerede, at du ikke er sur og vred, men bare skuffet. Jeg havde svært ved at lægge vreden fra mig da jeg blev fyret sidste år. Jeg krydser fingre for du har held ansøgningerne!

Ej det er da også vildt tarveligt at du blev trukket ind i sådan en omgang drama. Dx sutter med forfremmelsen, men måske kommer der en ny chance engang når der er gået lidt tid?

Håber din influenza er en kortvarig en og at du kommer dig hurtigt 🤗🤗

Tillykke med de 40 og håber du finder et godt job et nyt sted. Synes faktisk du tager det hele mega pænt. Det siger også noget om din karakter og professionalisme. Tror ikke selv jeg ville være så cool.

Gode overvejelser! Kæreste og jeg har også lige snakket om at spise mere sæsonbestemt, men vi er slet ikke lige så dedikerede som I er haha. Det bliver nok mest på noob-plan for nu. Fx køber vi kun jordbær om sommeren og prøver mest at købe dansk grønt, men der er uden tvivl mange steder hvor man kunne gøre det bedre.

Håber du og familien har en dejlig og afslappende ferie!

Forhåbentlig kommer vi med på næste rul omstruktureringen. Så kommer den der.

Og det positive ved at jeg er trukket ind i den, er at jeg forstår hvorfor det ikke sker nu, og jeg kan finde lidt ro i "åh nej, konsekvenserne af mine egne handlinger"
Jeg er ikke sikker på, hvor meget jeg havde fået at vide ellers, så der ville det nok have været som et tæppe der blev revet væk under mig.

Tak! Jeg er nok ovenpå til at jeg skal på arbejde i morgen, medmindre jeg får et tilbage fald.

Var du blevet helt rask?

Det lyder som om du tager fyringen virkelig modent og med positivt sind. Nice. Inspiration siver over i mig.

Gratz med level 40. Og held og lykke med den fremtidige job grind.

Okay det er i det mindste lidt positivt at du på den måde blev varslet. Kunne forestille mig at det ville have været et chok ellers. Kan huske hvor glad du var over forfremmelsen. Krydser fingre for at den kommer næste gang det er muligt! Synes du fortjener det!

Det er jeg glad for at høre! At det er den milde version! Men husk at passe på dig selv også! 🤗

Ja jeg kravlede tilbage fra de døde og er nogenlunde tilbage til normalen igen. Det var sgu en træls omgang. Ønsker ikke sådant et forløb for nogen!

Var til stor fest på ungernes skole i går. Setuppet er koncert og teater leveret af eleverne. Efter det samledes alle i hallen og spiste kage og snakkede, mens et band leverede pop-rytmer alle og enhver kan være med på.

Havde egentlig intet overskud til at være med. Ville hellere være hjemme og fikse på lyset til traileren som ikke virker. Eller måske spille play station. Købte en ps4 til min kone da jeg fandt en i en genbrugsbutik til 200 kr. Men pt er det vist mest mig der spiller på den.

Synes nogen gange sådan store selskaber kan være svære. Det skal lige siges, at selv offentlig transport ofte overstiger min tolerance for sanseindtryk, så en kæmpe fest med måske 2000 mennesker, høje lyde og blinkende lys og flere hundrede fremmede ansigtsudtryk der hele tiden svæver forbi, kan også være lidt af en mundfuld at komme igennem. Men synes samtalerne ofte kan være det mest komplicerede. Det er som om alle hurtigt finder en samtalepartner de låser sig fast på. Hvis ikke det var fordi jeg havde min bedste ven - aka min hustru - med, ville jeg nok være en lost case.
Det er ikke fordi jeg er genert og ikke kan snakke med hverken venner eller fremmede. Der er bare noget med den sociale knude i fest-konteksten jeg endnu ikke har fået løst.

En meget empatisk, sød og festlig mor kunne se igennem min bobbel, og bød mig op til dans. Der går min grænse dog. Når dygtige dansere danser, ser det flot og imponerende ud. Men jeg forstår ikke bevægelserne. Jeg ved bogstavelig talt ikke hvad jeg skal gøre for at danse, ikke uden at jeg nok ser meget akavet og stiv ud. Forventes det at man rører? Skal man se hinanden i øjnene? Kan sagtens danse random sprælledans med ungerne hjemme i stuen, og det er super sjovt. Men det er ikke noget verden har fortjent at se, og det vil være yderst ukomfortabelt for mig at offentliggøre. Hendes venlighed og imødekommenhed fyldte mig med ubehagelig ambivalens. Følte mig smigret og varm først og fremmest over at blive budt op til dans, men sekundært også, fordi moren måske også bød op fordi hun kunne se igennem min bobbel, og tænkte det var dans jeg havde brug for. På den anden side vidste jeg, at jeg ikke havde andre muligheder end at sige nej, hvilket var ubehageligt, når nu hun var så sød. Med 100 % ærlig henvisning til min egen forfængelighed og frygt for at blive udstillet, fik jeg afvist hendes tilbud på en ret succesfuld måde.

Det viser sig at hun mødte sin mand på en danseferie, selvom ingen af dem kan danse. Fed perspektivering på mit eget forhold til rytme-spræl.
For nogle er fest-konteksten et frit lejde hvor de kan være grænseløse. For mig er det et knudret regelsæt, der er svært at afkode løsningen på. Men der er vel brug for alle personlighedstyper, er der ikke?

Rendte dog ind i en gammel ven fra folkeskolen, som jeg i en krog fik snakket med i en 40 minutters tid, hvilket var ret hyggeligt.

De sensoriske omkostninger ved at deltage i så store arrangementer har sin pris. Har bedt ungerne lukke luften ud af yoga boldene. De sidder hele tiden på dem og vipper, hvilket skaber knitre-lyde mod gulvet. Det er slet ikke til at holde ud. Lidt som når de leger med balloner. Balloner larmer mere end verden lader til at forstå. Har også bedt dem om ikke at opholde sig i sengen mens jeg drikker min 3. Kop morgenkaffe. Deres bevægelser forplanter sig i madrassen og overtager min hjerne.

Står op nu og drikker lidt mere kaffe for at speede min hjerne op til at tage på den skovtur jeg lovede ungerne. Heldigvis er træernes rislen mere tilgivende overfor et overbelastet nervesystem end festens monotone pop-rytmer.

God søndag.

Jeg har det rigtig rigtig meget som dig, føler med dig.

Ud og nyd vejret, jeg hører solen skinner

Tal 😊

Det er ikke første gang jeg er blevet fyret pga. nedskæringer, så jeg kender rumlen. Og jeg ved med sikkerhed at der intet personligt er i det, jeg har haft et rigtigt godt samarbejde og generelt forhold til min leder, andre ledere og mine kolleger.

Det er en abstrakt beslutning fra topledelsen at der skal spares procenter her og der, og jeg havde opgaver der kunne dækkes ind af mine dygtige nearshore-kolleger.

Hvis det nu stik mod forventning viser sig at ledelsen i stedet giver min rolle og mine opgaver til en dansk kollega, ja så vil jeg nok tillade mig at blive knotten og pudse fagforeningen på dem, men jeg forestiller mig ikke at de ville tage en så usmart beslutning.

Jeg har nogle gode solide ting på mit CV og input fra venner som er rasende dygtige til at skrive ansøgninger til meget finere stillinger end jeg søger, så jeg tror det kommer til at gå fint.

Så dejligt

Det har været lidt en røv uge. En nær ven gik pludselig bort, så det har været en rutchebane af følelser og sorg

Kondolerer og sender et virtuelt kram.

Tak for at dele dine tanker og aften. Det er sjældent, man møder så ærlig en (også sårbar) beskrivelse af, hvordan det kan føles at være i en verden, der ofte virker designet til alle andre. Jeg kender godt den der følelse af at skulle "oversætte" sig selv i sociale situationer, hvor alle andre synes at have fået et regelsæt, man selv aldrig har set. Og så er der lydene, lyset, de uforudsigelige bevægelser…

Det er også fascinerende (og lidt ironisk), hvordan vi neurodivergente ofte kan snakke med fremmede eller holde dybe samtaler, men bare ikke når, hvor og hvordan "normen" forventer det.
Jeg tror, du har ret i, at der er brug for alle personlighedstyper, men det er også okay at erkende, at nogle kontekster bare ikke er bygget til alle :)
Og så er det jo fantastisk, at du alligevel fandt øjeblikke, der virkede: Den lange snak med din gamle ven, og at du havde din hustru med som anker. Det minder mig om, hvor vigtigt det er at have "sikre baser" i kaos, uanset vores alder, om det er en person, en PlayStation, eller en skovtur med træernes rislen.

Håber, du fik ro, og en god tur i skoven, billedet var flot.

Fuck, det der med at gå fra søvnmangel og småfejl til "åh, vi bliver bombet, men min McDonald’s er på vej" det er en transition, der fortjener en Nangijala-advarselsetiket og en vild First World sætning, der i anden sammenhæng havde været mere vild.
Er det typisk hende at gøre det hele til noget, der næsten føles håndterbart?;

Guldkamelen og Janna-level-up er et virkelig godt svar, på noget der er langt fra vores verden. Jeg håber, hun og hendes familie er sikre, og at "bomberne, der føles som om nogen taber noget" forbliver baggrundsstøj.

Hvordan har du det med det hele? Og husk nu at vande guldkamelen, det er jo en hellig pligt nu. ;)

..spise mere sæsonbestemt, men vi er slet ikke lige så dedikerede som I er haha. Det bliver nok mest på noob-plan for nu. Fx køber vi kun jordbær om sommeren...

Hey, det kan virkelig noget. Bare det små rykker også! Plus det smager og bedre ;)

Og tak ferien er skøn!

Totalt. Det er sgu ikke svært at vente på jordbær for de der spanske nogle man kan få om vinteren er simpelthen så sure at det kan være lige meget. Men det er også derfor det er lidt snyd, for det er ikke et kæmpe offer. Tror der hvor jeg ville have svært ved at skære noget fra ville være hvis jeg aldrig igen skulle have et stykke mørk chokolade. Der er jeg bare for selvisk til at skære det fra. Også selvom jeg virkelig burde. Tror jeg ville kunne undvære de fleste ting når det kom til stykket, men mørk chokolade er bare sådan en unikt svær ting at slippe. Og når jeg siger mørk chokolade mener jeg skalaen et sted mellem 85% og 100%. Til nøds også 70% en gang imellem.

Godt at høre! Jeg vil tænke jer, der råhygger med alt muligt godt, mens jeg hakker mig igennem en ny dag på kontoret🤗

Ja det er lidt af et whiplash xD det er meget repræsentativt af den oplevelse jeg havde. Min veninde har også bedt mig fortælle alle omkring mig at jeg bare lå og dovnede den og så film mens hendes land blev bombet xD

Jeg kan sige så meget at hun, hendes familie og hendes land som helhed har et ekstremt lax forhold til livet. De har oplevet krig tæt på og de har oplevet fredstid. De rejser hele tiden og arbejder for at have penge til at nyde livet. Nogle af de ting de har fortalt mig kommer jeg aldrig til at sige videre til nogen, men de har været igennem noget som vi aldrig kommer til at forstå herhjemme.

Så at de amerikanske baser bliver bombet er noget de tager helt roligt. For nu er civilbefolkningen i sikkerhed. Selv præstestyret i Iran lader til at have en code of honor ved at holde sig til amerikanske baser og ambassader.

Jeg vander kun kamelen hvis hun dør. Det er som erstatning for graven, for i deres kultur er det almindeligt at vande afdøde menneskers grave. Det er i tilfælde af at de er havnet i helvede. Vandet hjælper med at køle dem ned og giver dem et pusterum. Hvis de er havnet i Janna i stedet, så giver vandet dem bare lykke og velsignelser. Og eftersom jeg ikke sådan lige ville kunne besøge hendes grav, så må kamelen være erstatningen. Men altså, det er jo mest galgenhumor ligenu. Vi er generelt meget rådne sammen. Hun er meget mere rådden end mig på trods af at hun aldrig bander og er den mest dedikerede muslim jeg nogensinde har mødt. Men hun er en lille djævel under alt det søde og pæne, det kan jeg godt sige dig xD

Jeg har besluttet inde i mit hoved at der ikke sker dem noget, så jeg er ikke ægte bange. Bekymret, men ikke bange. Måske burde jeg være det, men jeg har sagt at der ikke sker dem noget og så er det sådan det bliver. Min kæreste er ikke bekymret heller. Han følger også nyhederne meget mere indgående og analytisk end jeg gør og alle de ting jeg har hørt fra min veninde har han også sagt.

For nu har vi løbende kommunikation hvor hun giver updates omkring hvad der sker og hvilket spil hun vil spille i dag fordi hendes job er blevet aflyst. Det er i sig selv også hårdt nok at skulle vælge mellem tre ret gode spil som hun har glædet sig til længe.

Det er også vildt fascinerende (og lidt øjenåbnende) at høre, hvordan de håndterer det hele med en sådan... afslappethed. At have set krig og nød, og alligevel vælge at leve livet fuldt ud, med rejser, spil og arbejde for at nyde det. Det er en mental styrke, som de fleste af os aldrig vil blive nødt til at udvikle, men som alligevel er så inspirerende at høre om.

Den lille sammenligning jeg kan lave her, er at de mennesker jeg arbejder med, har liv som de færreste kan drømme om, og de er så vildt inspirerende og rolige i helt abnorme situationer.

Og så det der med kamelen og Janna, det er jo både dybt og fuldstændig vanvittigt på samme tid. Fedt at finde en måde at gøre noget så alvorligt til noget, der næsten føles som en leg. Og ja, galgenhumor er nok det eneste, der kan holde en fornuftig i sådan en situation. Det er jo også det, der gør jeres venskab så specielt: I kan være rådne og dybe på samme tid, uden at det ender i drama. For det er bestemt ikke kun hende ;)

Det er også godt at høre, at du og din kæreste har besluttet jer for, at der ikke sker dem noget. Nogle gange er det det eneste, man kan gøre, er at vælge at tro på det bedste, selv når verden omkring en er kaotisk. Og så er det jo også lidt rart, at hun bare kan sende updates om, hvilket spil hun spiller i dag, som om det var det mest normale i verden.

Held og lykke med at holde fast i den der balance mellem bekymring og ro. ✨

Tror der hvor jeg ville have svært ved at skære noget fra ville være hvis jeg aldrig igen skulle have et stykke mørk chokolade

Så er det rigtig godt, at du kan vælge fairtrade 😉 så flest penge går til en sej bonde i Peru.

Og helt enig i chokolade skal være MØRK! Det skal smage af bønne.

Jeg kan godt lide Toney. Der er gennemsigtigheden større og det smager også godt. Ville dog ønske at der var en variant I butikkerne, som var helt mørk haha.

Enig! Mmh Toney. 😊

Tak skal du have 🤗

Ville egentlig have skrevet et længere svar, men der er ikke mere benzin i tanken i dag haha.

Kan dog meddele at hun har hygget sig i dag med at lave foto-manipulartioner af nogle billeder jeg har sendt hende af mit nye kontor, hvilket var ganske underholdende. Hun mener også at spillet Reanimal er utroligt fedt at historien er peak. Så hvis man er en gamer så er der i hvert fald noget at se frem til der x)

Det er godt af høre, både at du mærker efter hvor meget juice der er på tanken og at hun og hendes familie hygger. 😊

Hey sommer.

møder så ærlig en (også sårbar)

Tak fordi du værdsætter det ;)

Angående det med regelsættet, har jeg altid set det som applikationer jeg endnu ikke har fået installeret. Fx program til at deltage i fest. Program til at deltage på arbejde. Program til svigerforældrene osv osv. Alle mennesker, har faktisk deres egne programmer. Programmer kan dog sagtens opdateres, så det er ikke enten eller. Er nok i arbejde 15,0, mens fest stadig kun er i 3,0. Programmet til arbejde virker btw overhoved ikke til julefrokost med arbejde. Hehe.

nogle kontekster bare ikke er bygget til alle :)

Tror det er ret sundt at kende sine begrænsninger, og lade være med at se det som nederlag fordi man ikke kan alt.

Og jo tak. Skovturen var ren medicin. Både for mig og mine unger. Lige hvad der var brug for.

Tak for dike refleksioner, virkelig interresant, det kan jeg godt lære noget af.

Så for at forstå, du tænker det som opgraderinger til hvordan du tilgår tingene ?
Jeg bliver nogle gange lidt sort/hvid i min tilgang til mennesker jeg ikke forstår eller snakker mig forbi. Hvilket handler om mit kæmpe forsvar i, ikke, at vise jeg bliver usikker og bliver i tvivl om jeg gør noget forkert.
Selvom jeg godt kender mine begrænsninger.

Så for at forstå, du tænker det som opgraderinger til hvordan du tilgår tingene ?

Ja i den grad. Nogen gange synes jeg også at hvis man skuespiller en måde at være på længe nok, bliver det en integreret del af ens nervesystem. Kodet ind i kernen ;)

Da jeg var barn var jeg bare i verden som børn nu engang er. Et lidt underligt barn. Meget stille og generet. Flyttede skole til en meget lille skole fordi klassen i folkeskolen larmede for meget.

Men siden jeg blev teenager har jeg opgraderet mine kodelinjer for at være social i det uendelige. Tv serien Friends er et godt studie ;) det skal dog lige siges, at selvom meget af det sociale ikke kom præinstalleret i min hjernes OS, har folk sådan set altid godt kunne lide mig. Havde venner i folkeskolen, i gymnasiet og på videregående osv. Mine kollegaer kan generelt rigtig godt lide mig. Som ung brugte jeg alkohol til at fungerer anderledes / bedre sammen med andre mennesker. Det dulmer hemninger, dele af analytisk hjerne ( som begrænser den umiddelbarhed mange har ) og angst. Brugte måden jeg var sammen med andre på mens jeg var påvirket til at studerer hvordan jeg kunne være det mens jeg ikke var påvirket.

Fedt du kan bruge teksten. Af nysgerrighed, hvad kan du bruge det til ?

Ja i den grad. Nogen gange synes jeg også at hvis man skuespiller en måde at være på længe nok, bliver det en integreret del af ens nervesystem. Kodet ind i kernen

Sjovt du siger det, det er hvad jeg plejer at sige til se mennesker jeg arbejder med, når jeg forklarer (forsøger) hvordan jeg selv har klaret det igennem livet.

Skoletiden var sådan noget underligt for mig, helt op til og med HF forsøgte jeg med utallige opdateringer med alt for mange bugs. 😅 jeg havde aldrig følelsen af ikke at passe ind. Hvilket resulterede i alt for mange forsøg med løgne, ændringer af mig selv og utrolig dårlig selvværd.
Et skoleskift havde nok været smart'.

Hvad betød det for dig, at skifte skole? Ændrede det noget ift, at være et "underligt" (måske følelsen af at være anderledes?) barn. :)

Men siden jeg blev teenager har jeg opgraderet mine kodelinjer for at være social i det uendelige. Tv serien Friends er et godt studie.

For mig var det Star Wars og How i Met Your Mother, der gav mig nye kodet til opgradering hah. Dog valgte jeg også i de yngre år at dulme det hele med alkohol, røg og andet skidt for hjernen.
Tænker vi nok er mange der kan bruge din måde at anskue livet og opvæksten på, ift at indlæring, erfaringer kan ses som ny kode 😅

Det er nu engang rart at spejle sig lidt i andres oplevelser og nye måde at anskue verden på.